KULTUR OG FRITID
Vi skal værne om lokalsamfundet og skabe gode betingelser for aktiviteter, der både stimulerer den enkelte og som er værdifulde for sammenholdet. Glostrup skal være en levende kulturby, der engagerer borgerne til at være en aktiv del af kultur- og fritidslivet.
Den folkelige idræt i kommunen skal styrkes.
Glostrup Bio skal som foreningsdrevet biograf være selvbærende og stadig arbejde med andre aktiviteter, der kan gøre den til et af kommunens kulturelle samlingssteder.
Ved fremtidige indkøb af skulpturer skal disse placeres i områder hvor borgerne bor.
Vi ønsker Præstegården genetableret som et lokalhistorisk center for Glostrup. Huset skal rumme Lokalhistorisk Arkiv, Glostrupsamlingen, Hvissingepigen og meteoritten samt de relevante lokalhistoriske foreninger.
Biblioteket fastholdes på sin nuværende placering, men kan indgå i nybyggeri på adressen.
- Reetablering af Byhistorisk Hus.
- Biblioteket fastholdes på sin nuværende adresse.
- Vi vil arbejde for, at der opføres en ekstra svømmehal i forbindelse med den nuværende, så der bliver plads nok både til Glostrups borgere og svømmeklubben.